Arbejde med våbenlovgivning i EU-Parlamentet: - Vi gør en dyd ud af at lytte!

Nye love, der vedrører jagt, afføder ofte kradse kommentarer i jægerkredse. Specielt hvis de forringer mulighederne for at udøve jagt på den måde vi kender og elsker. En stor del af lovene stammer fra EU, og også rammerne for den fremtidige jagt defineres langt hen ad vejen i Bruxelles. Men hvordan foregår processen fra det første lovforslag til reglerne træder i kraft ude hos EU-borgerne? Og bliver jægere og andre interessenter overhovedet hørt under arbejdet med lovene?

For at gøre noget ved de 35 millioner illegale skydevåben, der florerer i Unionen, har EU-Parlamentet for nylig færdigskrevet et lovforslag, som vedrører våben, der passerer ind eller ud af Unionen. Som medlem af parlamentet har danske Bergur Løkke Rasmussen (Moderaterne) deltaget i arbejdet. Kort før jul mødte Jæger ham hos Lyngs Jagt i Gilleleje for at høre om arbejdet.

EU-Parlamentet er stedet, hvor nye love udarbejdes, før de sendes videre til forhandling og endelig godkendelse i EU's beslutningsorgan, Rådet – der tidligere hed EU's Ministerråd, med henvisning til, at medlemmerne er ministre fra de enkelte medlemslande. Herefter skal loven vedtages i Europakommissionen, hvor der sidder en repræsentant fra hver af de 27 medlemslande (Danmarks repræsentant er Magrethe Vestager). Det er en omstændelig proces, der typisk tager flere år før den slutter med, at lovene vedtages i de enkelte medlemslandes parlamenter.

Lytter til organisationer

Politikerne har sjældent indgående kendskab til de fagområder, der arbejdes med, så input fra diverse organisationer og interessenter er derfor en vigtig del af processen. Når lovgivningen vedrører jagt og jægere, er Danmarks Jægerforbund derfor en vigtig spiller i forhold til at forklare hvordan virkeligheden ser ud for den enkelte slutbruger, fortæller Nicholai Vigger Knudsen fra DJ’s våbenteam.

- Vi har løbende en tæt dialog med såvel danske folketingsmedlemmer som medlemmer af EU-Parlamentet. Dertil kommer det mindst lige så vigtige samarbejde med myndighederne især i form af Justitsministeriets Politikontor, Rigspolitiet og Politiets Administrative center.

Bergur Løkke Rasmussen fortæller, at hans politiske rådgiver Jacob Stendevad har haft talrige snakke med jægerforbundet og mange andre interessenter. Nogle har henvendt sig selv, men politikerne har også rakt ud, for at få så megen information som overhovedet muligt.

Selv om han har jagttegn og et haglgevær derhjemme, ved Bergur Løkke Rasmussen ikke meget om emnet selv, for lovgivning på våbenområdet kræver indgående teknisk viden:

- Vi forsøger at få så meget information som muligt fra dem, der skal leve med den lovgivning, vi ender med. I første omgang får vi input fra danske interessenter, men vi har også talt med europæiske interesseorganisationer for jægere. Det gør vi en stor dyd ud af. Det er svært at ramme de kriminelle brugere og komplekse netværk. Derfor er der en risiko for at politikerne i forsøget på at vise handlekraft strammer op over for de grupper, hvor kontrollen i forvejen er høj. På våbenområdet kan det være jægere, våbenhandlere og skytteforeninger. Målsætningen har derfor været at finde afbalancerede tiltag, der kan dæmme op for den illegale våbenbesiddelse uden at være en ekstra byrde for dem, der bruger skydevåben på en legal måde, fortæller Bergur Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Når man åbner lovgivningen, skal man jo kigge på det hele. I dette tilfælde skal vi øge sikkerheden i forhold til illegale våben, men forhåbentlig også gøre det smartere for dem, der handler legalt. Vi er endt med en opstramning af import- og eksportreglerne, men samtidig også en fritagelse for våbentyperne under kategori C (bl.a. glatløbede haglvåben, red.), der helt er undtaget de nye regler, fordi de ikke bruges illegalt. Det er helt andre typer af våben, vi primært sigter efter, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Bred aftale

Da det problematiske i 35 millioner illegale skydevåben er tydeligt for de fleste, er EU-Parlamentet nået frem til et relativt bredt kompromis på tværs af det politiske spektrum. Et stridsspørgsmål var de handler, hvor man ikke kender slutbrugeren. Nogle mente, at det skulle være 100 pct. klart hvem, der ender med at eje våbenet.

- Det fik vi heldigvis fjernet, så våbenhandlere godt kan være importører, uden at de selv skal være brugere af våbenet, og uden på forhånd at kunne sige hvem, der ender med at eje det, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Mere fart på sagsbehandling

Da det kan tage lang tid at eksportere eller importere et våben ud eller ind af EU, har der været fokus på tempoet i sagsbehandlingen. En del af forslaget forpligter derfor medlemsstaterne til at håndtere eksport- og importtilladelser på en smidig og ikkebureaukratisk måde: Vi strammer op på reglerne, og sender samtidig et klart signal om, at der skal mere fart på sagsbehandlingen.

Efter udarbejdelsen af lovforslaget, forventer Bergur Løkke Rasmussen ikke, at der kommer de store ændringer:

- Der udestår, at Rådet (medlemslandene, red.) og Parlamentet skal forhandle. Min forventning er, at det ender ca. der, hvor Parlamentet ligger, men der kan muligvis være enkelte detaljer, der bliver ændret.

Derefter skal der stemmes endeligt i starten af 2024. Og så går der nok et år eller to, før de nye regler implementeres.