Jægernyt
Tid til selvransagelse?

Kære tillidsfolk

I dette Jægernyt har jeg bedt en af administrationen medarbejdere dele en problemstilling, som er i voldsom vækst, og som der derfor bruges en god del timer på at arbejde med. Når I har læst det, vil jeg opfordre til, at I som tillidsmænd i Danmarks Jægerforbund aktivt bidrager til at tale jagtens og jægernes sag. Hjælp jeres medjægere med at udvise ordentlig jægeradfærd og høj jagtmoral for jagtens fremtid er helt afhængig af befolkningens accept.

Er der sket en ændring i jægernes tankegang og adfærd?
Spørgsmålet er i de seneste år blevet stadig mere relevant at stille, for i jægerforbundets juridiske afdeling oplever medarbejderne, at det bliver mere og mere almindeligt, at man afsøger grænser for både jagtlovgivning og etik. Medarbejderne bliver i stigende grad kontaktet af mennesker, der søger information om reglerne for jagt, og fælles for mange af tilbagemeldingerne, der kommer fra dem, der henvender sig, er, at man i mange tilfælde ser stort på reglerne.

De typiske spørgsmål falder inden for to hovedgrupper:
Den ene gruppe er dem, der er utilfredse med naboens jagtudøvelse og som søger information om reglerne for om muligt at få stoppet diverse ulovligheder eller dårlig moral. Denne gruppe består af både jægere og ikke-jægere.
Den anden gruppe er jægere, som spørger til reglerne. Her er det klart, at en stor del spørger, fordi de gerne vil overholde reglerne, og derfor behøver hjælp til tolkning af loven.

Det er imidlertid lige så klart, at en stor del af spørgerne afsøger grænser og prøver at finde alle mulige krumspring for at omgå loven. Det bliver især tydeligt, når spørgerne afslutter med at spørge, hvad straffen er for at overtræde reglerne, underforstået, at hvis straffen er lille, er man ligeglad med reglerne!

De områder, hvor overtrædelser er mest hyppige, og som der kommer mange henvendelser om, er:

Små arealer.
Der jages fra for små arealer, og arealkravene søges omgået ved at lave proforma-forpagtningsaftaler i stedet for jagtlejeaftaler.

Kunstige skjul og skydestiger og -tårne.
Der jages pattedyr fra kunstige skjul, og skydestiger og -tårne placeres ulovligt (mindre end 130 m fra naboskel og skydetårne uden for skov).

Pseudo-regulering.
Regulering betragtes som en slags kattelem til at skyde arter eller skyde på tidspunkter, hvor jagt ikke er tilladt, uanset at reguleringen ikke er ”nødvendig”. Rigtig mange ringduer, gæs, skarver og råger reguleres på steder og tidspunkter, hvor forudsætningerne for regulering ikke overholdes (man skriver i ansøgningen under på tro og love på, at de forvolder alvorlige skader), men beskydningerne sker først og fremmest ”for sjov”.

Hjælpemidler.
De elektroniske hjælpemidler som termiske spottere og lysforstærkende sigtekikkerter – som er tilladte til regulering af invasive arter - medbringes og anvendes også til jagt. Vildtkameraer og droner bruges til at lokalisere vildtet, som derefter skydes.

Udsætning.
Det drejer sig om både antal, tidspunkter og manglende indberetning. Der udsættes for mange fugle (både gråænder i forhold til vandflader og fasaner i forhold til maksimalantal), fugle på forkerte tidspunkter (agerhøns til hundetræning og fasaner i jagtsæsonen) og den lovpligtige indberetning undlades (kun en brøkdel af de udsatte gråænder indberettes).

Efterstræbelse af uønskede arter.
Uønskede arter – prædatorer, som konkurrerer med jægerne – ”forsvinder”. Rovfugle skydes, fanges i (ulovlige) fælder og forgiftes, voksne ræve skydes i hvalpereguleringstiden, og mindst én ulv er skudt.

Fodring.
Især hjortevildt fodres massivt, uagtet at det ikke er nødvendigt for dyrenes overlevelse. Fodringen sker langt overvejende med jagt for øje, hvilket understreges af, at der overvejende fodres i jagtsæsonen, og at fodringen stopper, når jagtsæsonen er slut. Samtidig fodres der massivt langs naboskel og på strategiske placeringer i forhold til skydetårne og -stiger (selvom udfodring og beskydning ved foderplads er ulovligt).

Skiltning og bortskræmning af ikke-jægere.
Offentlighedens adgang til naturen søges forhindret eller vanskeliggjort i strid med naturbeskyttelsesloven (skove lukkes uberettiget, der opsættes ulovlige skilte, og publikum jages væk).

Dårlig moral.
Selvom et forhold er lovligt, er det ikke nødvendigvis god moral. Et klassisk eksempel er urimelige store afskydninger (af især hjortevildt) på små velbeliggende arealer. Jagthyppighed og afskydning afpasses ikke efter terrænernes bæreevne. Man opstiller poster, når naboen driver jagt og beskyder vildt, der drives fra naboens terræn ind på ens eget.

Der har altid forekommet lovovertrædelser, hvoraf nogle har været helt bevidste og andre blot skyldtes, at jægerne ikke havde sat sig godt nok ind i reglerne. I kraft af at der gennem årene er kommet mange flere regler, og at reglerne er blevet mere indviklede, vil der naturligt også være flere jægere, som utilsigtet kommer til at begå fejltrin. Det ser imidlertid ud til, at vi i de senere år oplever en stigende grådighed blandt jægerne, måske delvist forårsaget af høje jagtlejepriser. Det er åbenbart så vigtigt for nogle jægere at få nedlagt det ønskede vildt, at man er villig til at se stort på både regler og etik.

Det er således tydeligt, at jægernes respekt for lovgivningen har været vigende i de senere år, og især på det seneste er der kommet betragteligt flere henvendelser omkring lovovertrædelser. Det skyldes måske, at man tænker, at når naboen kan, så kan jeg også. Desuden virker det som om, at myndighedernes manglende håndhævelse af reglerne, og den manglende udnyttelse af strafferammen får nogle jægere til at slække på moralen. De tusindvis af ulovlige skydetårne og -stiger, som man kan se overalt i landet, er et rigtig godt eksempel.

Når risikoen for at blive retsforfulgt er lille, og straffene er latterligt lave, spekulerer nogle jægere i lovovertrædelser. Så længe man kan nøjes med en bøde og ikke mister jagttegnet, betyder det ikke noget at overtræde reglerne. Det er selvfølgelig ikke i orden.

Jagtens fremtid er helt afhængig af befolkningens accept, og er man ikke tilfreds med de gældende regler, må man arbejde politisk for at ændre dem. Negligering af reglerne truer vore børns og børnebørns fremtidige muligheder for at gå på jagt.

Det er op til os selv at overholde reglerne og udvise god jagtlig etik, men også at påtale og tage afstand fra overtrædelser, når vi møder dem på Dianas stier.

Knak og bræk.
Claus Lind Christensen
Formand